ClickOnce og “Fastgør til proceslinje”

Ja – det burde jo være ligetil at få et Dynamics NAV ikon fastgjort på proceslinjen i Windows, så den kan startes direkte derfra. Det er det bare ikke hvis man bruger ClickOnce.

ClickOnce kan betragtes som et lille program, der kører inden opstarten af nav – checker serveren for opdateringer til NAV og evt. installerer dem – og først derefter starter den “rigtige” NAV klient.

Det betyder at hvis du blot starter NAV med clickonce og dernæst højreklikker på NAV-ikonet og vælger “Fastgør til proceslinje” – ja så fastgør du en almindelig windows genvej til den NAV exe-fil clickonce har installeret – og når så NAV opdateres på serveren næste gang, så får du en fejl i stil med denne

The client version does not match the server version. You can only connect to a server with a matching version.

The client version does not match the server version. You can only connect to a server with a matching version.

 

 

 

 

 

 

 

 

…og så er hele idéen med clickonce jo ligesom væk…

 

Fixet er at du i stedet skal højreklikke på NAV “genvejen” (en .appref-ms)-fil på skrivebordet eller under start-menuen, og så derfra vælge “Fastgør til proceslinje”. Så får du nemlig taget en kopi af .appref-ms-filen, typisk til mappen:

C:\Users\<brugernavn>\AppData\Roaming\Microsoft\Internet Explorer\Quick Launch\User Pinned\TaskBar

…og det er det du vil. Den sørger nemlig for at køre clickonce først, så NAV evt. lige opdateres.

Bemærk: Det er desværre ikke nok bare selv at kopiere filen til ovenstående placeringer – der skal lidt mere til, så lad Windows om at gøre det.

 

Bemærk: Har du ikke en “Fastgør til proceslinje” når du højreklikker? Så prøv evt. at holde SHIFT nede først.