Oplever du at din NAV 2009 (og sikkert også andre versioner) kan finde på at komme med en af disse fejl under eksport af en .fob fil (alt efter om du kører dansk eller engelsk)?
Det skyldes at NAV abosult ikke kan “holde snuden for sig selv”, men lige skal kigge i de andre .fob filer der ligger i det katalog du er ved at eksportere til (også selvom du eksporterer til et filnavn der ikke findes i forvejen). Og ligger der en fob-fil der er lavet i en nyere version af NAV end den du sidder med, ja så kløjs NAV i at snage og giver dig denne fejl. Og ud fra den kontekst at du selv er ved at eksporterer en fil, giver det jo slet ingen mening.
Fixet er simpelt: Eksporter til en mappe der ikke indeholder fob filer (fra nyere NAV-versioner).