Klassisk Dynamics C5 ramte forbi (lade-)porten

Vi har i enkelte tilfælde oplevet at Klassisk Dynamics C5 til SQL, har problemer med at koble op til SQL-serveren.

Typisk er det på 64 bits systemer, hvor det fungerer fint hvis man tester forbindelsen med 64 bits ODBC-manageren, men ikke virker med 32 bits ODBC-manageren.

En løsning vi har brugt er at ændre SQL-serverens konfiguration så den bruger standard SQL TCP-porten 1433, fremfor dynamisk portnummer (så står der 0 i opsætningen):

Opsætning af ODBC-manageren

 

Herefter kan forbindelsen gennemføres også med 32 bits ODBC-manageren, når den også konfigureres til at bruge en statisk port 1433.

2

 

Men hvordan hulen angiver man port-nummeret Klassisk Dynamics C5 skal bruge?

Jo – det foregår i C5.INI (eller direkte som parameter på C5-genvejen). Men syntaxen er lidt speciel, for det er ikke en separat setting man kan angive. I stedet skal det angives efter SQL-servernavnet (hvor evt. SQL-instansen også er tilføjet efter et backslash) – dvs. i -ZSRVR. Der skal ganske simpelt tilføjes et komma og så portnummeret – fx:

-ZSRVR=SBSSRV\SQLEXPRESS,1433