www.PowerBI.com – nu med data!

Hvis du har prøvet at få www.PowerBI.com til at hente andet end testdata fra CRONUS Danmark A/S fra din on premises Dynamics NAV 2016, så har du formentligt været “udfordret”. Jeg var i hvert fald :-).

Og selv hvis du blot vil have den til at connecte til CRONUS Danmark A/S, så kan du være lidt på tynd is…

 

Lad os slå fast: www.PowerBI.com dashboardet til Dynamics NAV 2016 er i skrivende stund work in progress. Det justeres løbende og er et stykke fra at være en færdig løsning endnu. Det skal nok komme – og det skal nok blive genialt, men så længe det driller som det gør og der ofte justeres og fixes, så er det ikke noget man skal være alt for afhængig af at der virker i det daglige…

…og så er der endnu ikke support for Dimensioner – hvilket mange af vores kunder ellers godt kunne tænke sig :-). Men Microsoft arbejder efter sigende på det – men der er endnu ikke en deadline.

 

Nu skrev jeg at jeg var udfordret – og i det ligger der jo at det ved fælles Yammer hjælp faktisk kom til at virke. Vigtige punkter i løsningen er hermed listet så du kan få glæde af dem:

  • Der skal være adgang til ODATA webservices i din NAV – og du skal have de webservices listet som der er defineret i CRONUS Danmark A/S regnskabet.
    Dette indbefatter åbning/redirect af porte i gateway/router/firewall mv.
  • ODATA bør være SSL krypteret (HTTPS), med et rigtigt certifikat – men de er altså også så billige, så det er ikke rigtigt en undskyldning (fx bare den billigste fra https://web.gratisdns.dk/ssl/ virker fint. Evt. *-certifikatet, så kan du bruge det til lidt af hvert)
    Hvis du ikke ønsker at køre SSL kryptering (HTTPS) med et rigtigt certifikat, så kør blot HTTP – altså uden kryptering. Det kan www.PowerBI.com også – men det kan ikke anbefales da andre jo så kan aflytte dine data.
  • Den NAV instans du tager fat på skal køre NavUserPassword authentication. Windows, UserName mv. virker ikke – Microsoft arbejder efter sigende på at få dem til det – men brug NavUserPassword indtil videre (du kan jo bare konfigurere en ekstra NAV instans til det).
  • Undgå skråstreg i firmanavnet i NAV. Hverken Excel eller www.PowerBI.com kan lide det. Så drop A/S og sådan noget fra firmanavnet…
  • www.PowerBI.com fejler hvis der mangler udvalgte data, så sørg for at følgende er opfyldt.
    Bemærk: Disse ting er meldt ind til Microsoft Dynamics Nav PowerBI team af Jeppe Tue Ishøy (se credits i bunden af dette indlæg):

    • Der skal være mindst en åben salgsordre (i Sales Header)
    • Der skal være mindst en varepost (Item Ledger Entry)
    • Der skal være mindst en Værdipost (Value Entry)
    • Der skal være mindst en salgsmulighed (Opportunity) – lav evt. bare en direkte i tabellen med “1” i No.
      Bemærk: Glemmer du denne får du en mystisk fejl om at “No.” kolonnen ikke findes i en tabel.
    • Opsætning af Kontoskemaer og Finansbudgetnavn på siden “Konfiguration af webtjenesten Kontoskema, KPI”. Opsæt blot alle 4 kontoskemaer fra CRONUS Danmark A/S
  • Når du indtaster URI på www.PowerBI.com, så husk at URI’en til ODATA-feed’et skal være UDEN navnet på selve servicen – ligesom det eksempel der vises på www.PowerBI.com

Herefter burde du kunne få liv i det Dynamics NAV Dashboard der ligger på www.PowerBI.com.

God fornøjelse.

 

Tak til folk der har været med i dialogen på Yammer netværket Microsoft Dynamics Denmark/Iceland, gruppen Dyn NAV Tech Info:

Skriv et svar