Pablo Picasso skulle engang have sagt: “Blandt mennesker er der langt flere kopier end originaler”. Og med det i mente en lille gennemgang af Duplér Post funktionen i Klassisk Dynamics C5.
Når man opretter varer, debitorer, kreditorer, finanskonti mv. kan det somme tider være lettere at tage udgangspunkt i en eksisterende end at starte helt forfra…
Du kan naturligvis vælge at bruge STANDARD-post skabelon funktionaliteten (før Klassisk Dynamics C5 version 2012 skete det ved at døbe en kreditor/debitor/vare STANDARD i hhv. konto- eller varenummer – efter version 2012 er der et afkrydsningsfelt kaldet Standard så man kan have mere end en), men skal du kun bruge en enkelt kopi er Duplér Post / SHIFT+F2 lettere…
Men hvilke felter kopieres så med?
Ja, det bestemmer hver enkelt bruger faktisk selv (om end udvikleren af formularen kan forslå felter som standard). Brugeren kan justere det sådan her:
- Vælg Kommando/Opsætning fra menuen
- Klik på et felt og tryk Enter-tasten
- Sæt eller fjern fluebenet i “Kopier felt”
- Godkend med F3
- Gentag punkt 2-4 indtil alle felter er opsat
- Afslut opsætningen med F3
- Luk formen og svar ja til at gemme brugertilpasningerne
Bemærk: Går der “kage” i brugertilpasningerne kan de nulstilles (til formens defaultværdier) med Kommando/Slet brugerrettelser i menuen når form’en er åben.
Tak til Flemming Petersen der i C5 Debatforum her stillede spørgsmålet og inspirerede til dette indlæg.
God fornøjelse.