Din Direktør skal beskyttes… mod sig selv… Og derfor indeholder Dynamics C5 en mulighed for at de fleste skærmbilleder som udgangspunkt vises i Søge-mode fremfor Rette-mode.
Jeg er ikke helt klar over om det er pga. Direktører at denne funktion er implementeret i C5, men i hvert fald egner den sig fortrinligt på brugere, der gerne må kigge i C5, men helst ikke umiddelbart skal kunne rette noget ved et uheld (så kan man jo altid diskutere om Direktører hører mest hjemme i den kategori af brugere 🙂 ).
Funktionaliteten skaber desværre ind imellem lidt forvirring fordi “man” får det slået til ved en fejl – og ikke kender funktionaliteten… Og den opleves så som om alle billeder pludselig ikke kan rettes.
Faktisk har jeg også mistanke om at C5 kernerne kan finde på at slå det til af sig selv i sjældne tilflælde. Men jeg har ikke kunnet genskabe det – derfor har vi ikke meldt det til Microsoft som en bug.
Har man et vindue med data som umiddelbart ikke kan rettes, så er det en god idé lige at se efter om der pludselig står “Søg” i vinduernes titellinje, fx:
Man skifter mellem “Søg” og “Ret” med CTRL+SHIFT+F2, så et hurtigt tryk på denne tastekombination gør det igen mulighed at rette oplysningerne i vinduet – altså indtil det lukkes og åbnes igen.
Det er i øvrigt ikke alle skærmbilleder der beskyttes af funktionaliteten, men mange gør…
Ønsker du at slå funktionaliteten til eller fra, så sker det under Generelt / Tilpasning / Brugerkonfiguration / Applikation. Det er “Beskyt rullebilleder” og “Beskyt kartotekskort” du skal have fat i (rullebilleder er navnet på vinduer der indeholder mere end en af samme type post – fx. ordrelinjer, mens kartotekskort er vinduer der kun indeholder en af samme post – fx. lagerkortet eller debitorkartoteket).
Hint: Er funktionaliteten slået til, så gælder den altså også for opsætningsbilledet. Så du skal lige trykket CTRL+SHIFT+F2 før du kan rette i billedet og dermed slå funktionaliteten fra igen…