NAV WebClient Server Error

Efter installation af Cumulative Update 4 til NAV 2015 på en testinstallation, kom webklienten pludselig med Server Error når man forsøgte at åbne Debitor- eller Vare-listen.

Mere specifikt fejlen: “Der er opstået en serverfejl, og indholdet kan ikke vises. Opdater siden, eller åbn et nyt browservindue.”

 

Mistanken om at Social Listening var involveret var straks vakt – mest fordi det netop er introduceret ifm. Cumulative Update 4, men også fordi det netop er lavet på Debitorer og Varer – og installationen fungerede fint før Cumulative Update 4.

 

Nu skal Microsoft jo ikke have skylden for alt – så mon ikke vi selv skal huske at opdatere de ændrede “Tilføjelseskontrolelementer” aka “Control Add-ins” næste gang vi installerer en Cumulative Update?

 

Det gøres i øvrigt lettest ved at:

  1. Starte en frisk installeret “CRONUS Danmark” installation med en database fra nyeste Cumulative Update
  2. Åbne Pagen “Tilføjelseskontrolelementer” aka “Control Add-ins”
  3. Udlæse Ressourcer på de records der har sådan nogle (i Cumulative Update 4 er det: BusinessChart, PageReady, SocialListening og VideoPlayer)
  4. Kopiere alle linjer (marker alle, højreklik til højre for en af dem og vælg Kopiér rækker)
  5. Åbne samme page i den installation der har problemet
  6. Slette alle rækker (marker alle og tryk på det røde kryds)
  7. Indsætte de rækker du har i udklipsholderen (højreklik til højre for første række og vælg Indsæt Rækker)
  8. Indlæse Ressourcer på ovenstående 4 records – du skal indlæse de 4 ZIP-filer du fik ud af udlæsningen ovenfor

 

…og herefter virker Social Listening såmænd også på webklienten – er det ikke fantastisk? 🙂

Skriv et svar