Nej – det er ikke bloggen der er gået ned – det er en fejl du kan få fra NAV hvis STX-filen er af en anden version end resten af installationen.
Jamen hvordan kan det ske?
Tja – vi har oplevet at det er sket ved at vi har fulgt denne vejledning (klik evt. her!), der handler om at installere Cumulative Updates uden at af- og ny-installere NAV fra installationsmediet. Vi brugte en gammel udgave af powershell scriptet, der netop ikke kopierede .stx og .etx-filerne med.
Men jeg vil tro det også kan ske at filerne er blevet beskadiget på en eller anden måde… Fixet er formentligt det samme.
Hvordan løser man det så?
Du finder den rigtige version (og jeg mener det helt korrekte build-nummer) på den NAV du har installeret (kan ses ved at højreklikke på exe-filerne). Og så finder du den installations-DVD der hører til det buildnummer. Og så kopierer du filerne manuelt:
- NAV-servicens filer: kopieres fra DVDen fra kataloget ServiceTier\program files\Microsoft Dynamics NAV\90\Service
- RTC-klientens filer: kopieres fra DVDen fra kataloget RoleTailoredClient\program files\Microsoft Dynamics NAV\90\RoleTailored Client
Og dem der ligger under RTC-klientens katalog i hhv. DAN og ENU-katalogerne kopieres fra DVDen fra katalogerne under Installers\DK\RTC\PFiles\Microsoft Dynamics NAV\90\RoleTailored Client
…og så er du i gang igen.
Du kan naturligvis også bare vælge at restore dem fra den nyeste backup hvor de virkede – for du tager da backup – gør du ikke?!!!