Hvis man kører sin Klassisk Dynamics C5 på Azure kan man måske blive fristet af det smarte Microsoft Azure SQL.
Microsoft Azure SQL er en SQL-service – altså ikke en alm. Microsoft SQL Server – som tilbydes som en Azure service lige på fod med andre services.
Desværre fungerer den blot ikke stabilt med Klassisk Dynamics C5.
Problemet med Azure SQL er at brugerne jf. specifikationerne skal acceptere en såkaldt “temporary disconnect” som fx sker når Azure SQL pga. sin indbyggede load balancing, automatisk flyttes fra en server i Azure hostingcenteret og til en anden.
Her er en forudsætning at applikationen (dvs. Klassisk Dynamics C5) transparent blot connector igen uden at det giver fejl. Og det supporterer Klassisk Dynamics C5 simpelthen ikke – og kommer heller ikke til det. Klassisk Dynamic C5s interne SQL logik er simpelthen ikke bygget til den slags, så det vil – jf. gutterne i Kgs. Lyngby – kræve massive omstruktureringer, der ikke rigtigt kan komme på tale nu hvor systemet er på vej ud af support.
Klassisk Dynamics C5 er ganske simpelt fra en tid hvor en SQL server ikke bare lige “forsvandt” – ikke engang i kort tid.
Så kører du din Klassisk Dynamics C5 på Azure, så sørg for at gøre det med en “rigtig” Microsoft SQL-server – evt. en SQL Express hvis du kan leve med dens begrænsninger. Kører du den på Azure SQL vil det såmænd nok se ud som om det virker, men du vil peridisk se fejl som disse:
Sidstnævnte er i øvrigt jf. Microsoft en intern fejl som ALDRIG burde blive vist i alm. drift af Klassisk Dynamics C5.Det kan ikke understreges nok at du, selvom det umiddelbart ser ud til at virke, ikke skal køre din Klassiske Dynamics C5 på Azure SQL. Det er kun at bede om problemer!
Bemærk: Skulle du være en af de få der kører Microsoft XAL, så skal du være klar over at ovenstående også gælder for den idet platformen (EXE-filer mv.) bygger på samme teknologi.